Mødregruppe for mødre med efterfødselsreaktion

Forældreskabet kan være utroligt svært og ensomt, hvis man er ramt af en efterfødselsreaktion

- her får du et trygt og støttende rum, der vil gøre op med skyld og skam

Forældrestarts mødregruppe er et behandlende tiltag, så du bliver styrket og kommer ud med større selvværd som mor, samtidig med at det er et trygt og støttende frirum, hvor du vil finde fællesskab med andre mødre, der har det svært. Forskning viser, at når vi finder et fællesskab med andre, der står i lignende situationer som os selv, er dette i sig selv mere helende, end at få hjælp alene. Vi får styrke, sammenhængskraft og bekræftelse af at blive hørt og forstået i et ærligt og trygt rum.


Du får en individuel samtale med mig til at starte med og halvvejs i forløbet, så jeg kan tage højde for din specifikke problematik og de ønsker du har.


Mødregruppen mødes over 7 gange og består af 5-7 mødre. Vi tager forskellige temaer op undervejs, og taletiden bliver semi-struktureret af mig, så der er plads til alle og man hver især kan arbejde med den problematik, der er på spil hos hver enkelt.


Mødregruppen er et sted, hvor du kan være helt ærlig. Du bliver ikke dømt. Vi ved at transformationen til moderskabet er fyldt med store udfordringer og mange endda oplever traumatiske begivenheder. Men omvendt ved vi også, at selv "de små ting" kan føles meget store og svære, når vi har et barn at passe på. Så her er plads til store følelser uanset årsagen.


Efterfødselsreaktioner kan komme af mange ting, hvor dét at få et barn, og dermed en ekstra stressfaktor i livet, kan være udløseren. Svære relationer til sine egne forældre, udebleven forelskelse/kærlighed til barnet eller vrede mod partneren kan også være udløseren af en efterfødselsreaktion.


Gruppen har tavshedspligt. Dvs. at det der bliver sagt i gruppen, bliver i gruppen, og at  deltagernes identitet ikke benævnes over for udeforstående. Hverken af mig, eller af de andre deltagere i gruppen. På denne måde sørger vi for at rummet er trygt og tillidsfuldt.


Næste hold

30 minutters forsamtale som vi lægger, så det passer dig

15. september kl 10.30-12.30

22. september kl 10.30-12.30

29. september kl 10.30-12.30

6. oktober kl 10.30-12.30

EFTERÅRSFERIE

30 minutters midtvejssamtale

20. oktober kl 10.30-12.30

3. november kl 10.30-12.30

17. november kl 10.30-12.30


I alt 15 timers terapeutisk intervention


Pris

3000 kr

(Den samme pris som kun 3 individuelle terapisessioner og her får du 15 timer lige så nærværende og helende terapi. Hvis du gerne vil mærke, om vi er et match, er du velkommen til at ringe til mig på 40778446 og tage en snak om din situation og/eller de behov du gerne ville have opfyldt)


Forplejning

Der vil være kaffe/the/vand og snacks, og du har mulighed for selv at tage en bid mad med, hvis du har lyst.


Tilmelding og betaling

Skriv til mig på anne@psykologannerom.dk, både hvis du har spørgsmål eller ønsker at tilmelde dig. Du er tilmeldt, så snart du har indbetal 1000kr på den faktura, jeg herefter sender til dig, for at reservere din plads. De sidste 2000kr indbetales efter første mødegang.


Fortrydelsesret

Der er fuld penge-tilbage-garanti de første 10 dage efter tilmelding og indtil 10 dage før gruppestart.


Jeg glæder mig til at møde dig!

Nuværende eller tidligere samarbejdspartnere

Copyright © All Rights Reserved

Ametystvej 10, 3060 Espergærde

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend