Mindfulle Mødre i Bevægelse

Er du på barsel, og er du på udkig efter motion og nærværende tid med din baby, sammen med et skønt hold af andre mødre?

 

Så er Mindfulle Mødre i Bevægelse (MMiB) lige noget for dig.

 

Jeg tager hver anden fredag kl 10.00 en lille gruppe mødre med ud på en gåtur i skoven med deres babyer i bæresele, vikle eller bære-rygsæk i Espergærde og omegn. Turene er omkring 3 km lange og du skal sætte ca. 1,5-2 timer af. Her er der nemlig plads til ammestop, hvilepauser, gråd og hvad der ellers følger med. Fredagene i mellem at jeg går med, er I velkomne til at gå forrige fredags tur på egen hånd.


Det hele er "nede på jorden", og du vil blive præsenteret for simple teknikker, der er påvist at sænke stress-niveauet og øge nærværet med din baby. De er tilpasset livet som mor sammen med en baby, så du kan bruge dem i hverdagen, både til at kunne rumme fx gråd og lange putninger. Relationen mellem dig og din baby kan herved blive endnu mere nærværende og fine-tunet, hvilket også fordrer en tryg tilknytning.


Vi følges ad, og en del af hele pointen med turen, er at være i dynamisk bevægelse sammen, altså at turde at flyde med i nuet, i stedet for at have fremtidige slutmål i fokus. Målet er ikke at komme hurtigt frem, men at være sammen i bevægelsen, der også betyder pause. På den her måde kommer vi tættere på vores egen mor-intuition, og dermed vores rummelighed over for egne, babys og andres behov.

 

Der vil blive serveret en lille formiddagssnack, men medbring egen drikkelse.

 

Det koster 100kr pr gang jeg går med (turene på egen hånd er selvfølgelig gratis), og man er velkommen lige så mange fredage, som man lyster.


Jeg glæder mig til at se dig!


7. august 10-12: Vi mødes på Kirkestranden overfor Egebæksvang Kirke


14. august 10-12: Tur på egen hånd fra Kirkestranden


21. august 10-12: Vi mødes for enden af Sandvejen og går i mark og skov omkring Krogerup højskole


28. august 10-12: Tur på egen hånd fra Sandvejen


4. september 10-12: Vi mødes på "fitnesslegepladsen" ved Egebæksvang Skov


18. september 10-12: Tur på egen hånd fra fitnesslegepladsen


Tilmeld dig her:

anne@psykologannerom.dk

Nuværende eller tidligere samarbejdspartnere

Copyright © All Rights Reserved

Ametystvej 10, 3060 Espergærde

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend