AUTISME

At skulle passe ind i boksen

I vores samfund forventes det, at vi som børn passer ind i et helt bestemt system. Vi skal gå i vuggestue, børnehave, skole, gå til fritidsaktiviteter og gerne tage en videregående uddannelse. Vi skal lege i frikvarterne og have lyst til at small talke med dem vi møder på vores vej. Fælles for alle disse er, at man skal kunne indgå i sociale sammenhænge. Faktisk fra før vi udvikler sociale kompetencer.


Har man svært ved at indgå i sociale sammenhænge er man altså udfordret helt fra start. Men man behøver faktisk ikke at indgå fuldstændig i dette system, for at være en god person, eller for at have et godt liv. Det er svært at gøre noget andet, end det der forventes af normerne, men det er muligt. Det kræver dog at man har støtte og opbakning omkring sig, til at bryde normerne.


Det kan give ar for livet, hvis man ikke har nogle rummelige og forstående voksne omkring sig i institutionerne, der kan give den rette afpassede støtte, mens man øver sig, så godt man kan i de sociale kontekster.


"Jeg havde det som om jeg skulle være med i et teaterstykke, som alle, undtagen mig, havde læst manuskriptet til."

- 16-årig pige med autisme

Autisme er altså meget mere end de primære symptomer (klassificeres typisk som mangelfuld/afvigende evne til kontakt og socialt samspil, vanskeligheder i forhold til sprog og stereotype, gentagende eller begrænsede aktiviteter, men det er et stort spektrum, med mange faktorer, så ingen med autisme er ens).


Når det er svært at blive interegeret i de sammenhænge man er tvunget ud i, som de ovennævnte institutionelle kasser, medfører det ofte endnu dårligere social interaktion pga. dårligt selvværd (man får direkte eller inddirekte at vide at man er forkert), angst for at prøve nye sammenhænge af, og et øget alarmberedskab og stressniveau, der kan føre til nedsmeltninger da man konstant er overbelastet. Det er en ond cirkel, jeg meget gerne vil hjælpe dig eller din kære med at nedbryde.

Hvad kan jeg hjælpe dig med?

Hvad enten du føler dig tilpas i din autismediagnose eller ej, kan jeg hjælpe dig med at

  • øge dit selvværd,
  • indgå på DIN måde i sociale sammenhænge
  • bearbejde fortidige traumer, så de ikke forhindrer dig i at udleve dine drømme og ønsker,
  • give dig indsigt i dine udfordringer, så du ved hvorfor du reagere som du gør i forskellige situationer
  • give dig handlemuligheder i hverdagen, så du kan gå i den retning du ønsker


For mig handler det om at hjælpe dig med at leve et liv, hvor du kan være glad og stolt af dig selv og alt det du kan.


Selvværd - Grundstenen i alt livsglæde er dit selvværd. Et selvværd handler om at være ok med den man er. Det kan være rigtig svært, hvis man livet igennem har fået at vide at man er forkert. Et selvværd er dog heldigvis dynamisk, og vi kan sammen finde hen til de steder i livet, hvor du i glimt har følt dig ok. Det er her vi skal "pumpe luft i dækkene". Giv dig selv en chance for at finde din selvværd frem igen, også selvom det kan virke helt umuligt fra hvor du står lige nu.


Angst - Jeg har bred erfaring i at hele fortidige traumer. Kroppen husker bedre end vores hjerne, så angst kan både opstå i situationer, hvor vi husker hvorfor, men også i situationer, uden vi helt ved hvorfor. Hvor kroppen bare reagere med hjertebanken, trykken for brystet, kvælningsfornemmelse eller andre fysiske symptomer. Det kan forhindre dig i at få et arbejde, at deltage i sociale sammenhænge eller sågar at komme uden for hjemmet. Jeg har erfaring i at støtte dig i processen med at overkomme angsten, på en blid måde, hvor du ikke bliver skubbet ud i noget du ikke har sagt ja til eller er klar til.


Sociale kompetencer - Det kan være meget svært at indgå i sociale sammenhænge, hvis man ikke har lært hvordan. Altså lært det ordentligt, og ikke bare er blevet kastet ud i det. Vi kigger på sociale normer, og hvordan du, med respekt for dine egne værdier og grænser,  kan få redskaber til at indgå i de sammenhænge der er vigtige for dig. Hos mig vil du ikke blive presset til at gøre noget, du ikke er klar til. Vi vil finde frem til dine kvaliteter og bruge de sider af dig selv, du er tryg ved.

Hvem er jeg?

Jeg hedder Anne, er 34 år og arbejder som konsulent (tidligere fastansat) for Specialisterne, der skaber arbejds- og uddannelsesmuligheder for mennesker med autisme. Jeg havde både terapeutiske samtaler og psykoedukationsforløb med unge og voksne med autisme. Derudover var jeg med i et afklaringsteam, hvor folk med autisme indgik i et 3 måneders forløb, hvor de hver dag løste opgaver og lærte deres egne kompetencer bedre at kende, så de kunne finde deres rette plads i uddannelse- eller arbejdslivet, hvad enten det var i flexjob, videreuddannelse, som førtidspensionist eller virksomhedspraktik.


Det vigtige har ikke været, som hvad eller hvor, men ønsket fra den enkelte. Der hvor DU kan se dig selv få et godt og meningsfuldt liv - dét er dér jeg hjælper dig hen.


Pårørende

Jeg har derudover arbejdet i psykologhuset Encounter, hvor jeg havde samtaler med forældre til børn med autisme. Hjulpet med at organisere tanker, hverdagen og dialogen med kommunen. Tale om alt det man vil hjælpe sit barn med, og alt det man selv ønsker at komme tættere på i livet. At finde overskud til at kunne være der for barnet, de andre børn, ægtefællen og sig selv i et liv der har fart på, og kræver en masse planlægning og struktur.


Den narrative praksis

Samtalerne med mig udspringer i den narrative praksis. Det vil sige, at jeg koncentrerer mig om de fortællinger, du har  om dig selv og dit liv. Nogle gange husker vi kun visse fortællinger, og vores hjerne låser sig fast i disse. Vi bliver biasset mod at lægge mærke til lignende fortællinger. Jeg hjælper med at få øje på sideløbende fortællelinjer i dit liv, som kan åbne mulighederne, gøre dine værdier tydelige, og gøre de ting, der hæmmer dig, mindre indflydelsesrige på din egen bestemmelsesret over dit liv.



Dette siger mine tidligere klienter

"Jeg vil gerne sige tusind tak for din hjælp og menneskelighed. Jeg har brugt alt hvad du har fortalt og vist mig, så jeg har undgået flere depressive episoder."


Jacob Jensen, 24 år

"Anne er den bedste psykolog jeg har haft. Hun er nærværende og får mig til at slappe af, så jeg kan tale frit, så jeg kan arbejde med det, jeg virkelig ønsker"


Flemming, 42 år

"Vi har været så taknemmelige og glade, som forældre, for at Jonas har været i samtaleterapi hos Anne Rom. Hun har været en uvurderlig støtte for Jonas i løbet af det sidste år. Jonas har mødt mange psykologer, men Anne har fundet en rigtig god måde at takle Jonas' udfordringer på."

Mor til Jonas, der har asperger

Nuværende eller tidligere samarbejdspartnere

Copyright © All Rights Reserved

Ametystvej 10, 3060 Espergærde

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend