SAMTALETERAPI

Samtalerne med mig udspringer i den narrative praksis. Jeg kan dog bruge elementer af kognitiv adfærdsterapi, mindfulness og emotionsfokuseret terapi, hvis det passer til konteksten og dit behov. Det betyder, at du er god nok som du er, her hos mig. At der er plads og respekt til ligepræcis din måde at se tingene på.


Den narrative praksis handler om de fortællinger vi fortæller om os selv, til os selv eller andre. Faktisk husker vi kun 2% af alt det, som er sket i vores liv. Det er de ting, der har gjort størst indtryk, men også de ting, der passer ind i de historier, vi allerede har anlagt om os selv, som vi husker bedst, og danner historier omkring. Så hvis vi fortæller os selv, at vi er dårlige til at gå i skole, er det oplevelser der bekræfter denne fortælling, som vi husker og ikke de oplevelser, der kunne fortælle noget andet om os. Smart i et evolutionært perspektivt, men ikke i det moderne samfund.


Så det er ikke fordi, disse historier ikke er sande, de er bare skævvredet til den ene og ofte negative side. Ved at vi finder frem til dine værdier og kvaliteter, vil du kunne huske begivenheder i dit liv, der følger disse linjer, og derved dannes nye parallelle fortællinger, som du kan støtte dig til. Som er ligeså sande, som de historier du allerede har skabt. Men som kan hjælpe dig til at finde styrke i mørket.


Parterapi

Oplært i parterapi af Allan Holmgren og viden om forebyggende og reperationsarbejde i kærlighedsrelationer, har jeg kompetencer til at give jer et nyt perspektiv på jeres forhold og bryde uhensigtsmæssige mønstre.

Angst

Selvværd

Kæmper du med et lavt selvværd dagligt, og oplever sjældent at elske dig selv? Så begynd din udviklingsrejse mod et godt selvværd med det samme. Selvværd er udgangspunktet for at være tilfreds med sig selv og livet, og det er aldrig for sent.

Forældreskab

Forældreskabet indebærer et fantastisk stort ansvar, der kan gøre den mest selvsikre person vaklende og det bedste parfohold ustabilt. Få redskaber og rum til at finde dig selv og hinanden i de nye roller.

Stress

Krise

Om det er sorg, en traumatisk begivenhed eller en livsomvæltning man ikke kan finde hoved og hale i, kan jeg hjælpe dig med at tydeliggøre dine værdier og handlemuligheder, så du kan finde en respektfuld vej igennem.

Nuværende eller tidligere samarbejdspartnere

Copyright © All Rights Reserved

Ametystvej 10, 3060 Espergærde

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.

Godkend