Autisme &/ eller ADHD

Autisme:

At skulle passe ind i boksen

– uden at vide hvordan

Som en person med autisme, kan man hurtigt føle at det er svært at leve op til alle de forventninger omgivelserne har til en.

Men det betyder ikke, at man er et dårligt menneske, der ikke vil det bedste for dem omkring sig. Mange gange er det helt omvendt. Jeg oplever nemlig, at de fleste med autisme virkelig gør sig umage med at forstå meningen med, hvad de skal, og hvordan de så kan løse opgaver, krav og problemstillinger bedst muligt – også i forhold til andre.

Men at det bliver svært og frustrerende, når forklaringerne bliver halve, vævende eller uforståelige, fordi dem der forklarer går ud fra at man implicit forstår det meste i forvejen. I mange af sådanne situationer, kan det være svært for en med autisme at finde en anden handlemulighed, og måske giver hun/han derfor helt op.

Det er i sådanne frustrerende situationer, at vores nervesystem er ekstra modtagelige overfor påvirkninger, der kan sætte sig i kroppen lang tid efterfølgende. Sådanne oplevelser kan give traumelignende reaktioner og angst for at opleve noget lignende igen. Og dårligt selvværd kan opstå, hvis man oplever sådanne oplevelser gentagne gange.

Med opbakning, rummelighed og respekt fra de tætteste pårørende og voksne omkring en, har jeg set mange med autisme få et godt liv, trods de udfordringer der er og har været.

Nogle ønsker et liv inden for de normale uddannelses- og arbejdsrammer, og andre finder en sti i livet, der vikler sig ud og ind af de gængse rammer. Man kan få det til at fungere, hvis man med autisme finder ud af at navigere i situationerne, på en måde der stemmer overens med sit værdisæt, behov for restitution mm.

Gældende for alle, oplever jeg, at det vigtigste er, at man oplever, at der er respekt, både fra en selv og fra omgivelserne. Respekt overfor de begrænsninger og ressourcer man har, så man kan være i balance med ens egne ønsker gennem dagen og livet, men også i kropslig balance.

Fx er der mange, hvis energi bliver drænet af sanselige stimuli, og dermed ryger de ud af balance. Hvis man først tager højde for dette, og får lagt nogle gode strategier, så vil man opleve, at det frigiver en masse energi til dét man får glæde af at bruge den på.

ADHD:
Når tingene vokser en over hovedet

ADHD kan være meget forskellig fra person til person, og mange med ADHD finder måder at passe ind i boksen på, som går at de kan camouflere deres udfordringer eller følelse af at være forkert i meget lang tid.

Følelsen af at være doven, et rodehoved, “for meget” osv osv. kan være som ekko’er, der forfølger personen igennem livet, og diagnosen kan for mange være en lettelse at få, så der pludselig er en god forklaring på de gange hvor man ikke har kunnet følge med i samme tempo som dem omkring en.

Det med tempo er nemlig essensen af ADHD, hvis jeg kort skulle beskrive hvad ADHD er.

Når man har ADHD, er ens dopamin- og noradrenalin-niveau nemlig ustabilt. Dopamin er det signalstof i hjernen som står for “motivation”. Noradrenalin er et hormon, der sørger for energi og at kroppen er klar til kamp eller aktivitet. Begge stoffer er altså vigtige spillere i opmærksomhed, initiativtagning, impulsivitet, planlægning og gennemførsel af aktiviteter.

Når de to systemer ikke er stabile, vil der nogle gange være høj aktivitet og andre gange lav. Dvs. at man på nogle tidspunkter kan være i høj aktivitetsniveau og andre gange være fuldstændig drænet for energi og slet ikke kan komme igang med det “man burde”. 

Man kan altså på nogle tidspunkter være fuld af gode ideer, se sammenhænge og tænke ud af boksen, som ingen anden, og man har også energi, lyst og motivation til at sætte det igang. Og så kan man pludselige føle at det hele vokser over hovedet på en, man mister energien, har svært ved at planlægge alt det, man har sat igang og er tilbøjelig til at efterlade tingene.